Som i andre storbyer kan børn også i Jerusalem blive forsømt, misbrugt og efterladt på gaden. Men en ungdomsinstitution samler dem op med støtte fra Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen.

Af Svend Løbner

”Trøst, ja trøst mit folk, tal Jerusalem kærligt til…”

Sådan indleder Esajas sine profetier i Bibelen om en kommende Messias - og i dag bliver ordene virkelighed for hundredvis af børn og unge på børnehjem og en ungdomsinstitution i Jerusalem.

Arbejdet er hjulpet godt på vej af Palma Foundation, som ledes af Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen. Parret har været missionærer i over 50 år – først i Tanzania og Kenya og siden med afstikkere til Uganda, Nepal og Grønland. De seneste 22 år har de støttet velgørende arbejde i Israel med særligt fokus på udsatte børn.

Forsømte børn

Vi befinder os lige nu på ungdomsinstitutionen Jerusalem Hill, hvor udviklingschef Shira Skolnik tager imod. Jerusalem Hill driver også et kontaktcenter i byens centrum og børnehjemmet Denmark House uden for byen. Denmark House er sponsoreret af Palma Foundation.

Og der er brug for al den trøst og hjælp, som disse unge Jerusalemborgere kan få.

- En dreng har kun sin mor som i hele hans liv har været inde og ude af psykiatriske afdelinger og institutioner, fortæller Shira Skolnik. - Når moderen er ude, har hun det ikke nødvendigvis godt. Hun skifter mellem at ville have drengen meget tæt på og at ignorere ham fuldstændig. Sådan har det været hele hans liv, og vi har haft ham, siden han var 10 år. Han har været her i fire år nu og kan have dage, hvor han er fuldstændig skør, hvor kan skriger og smider ting og løber væk. Samtidig er han et dejligt barn og meget musikalsk, fortæller Skolnik og fortsætter med endnu en menneskeskæbne:

Forkvaklet syn på sex

- En pige er blevet misbrugt seksuelt af sin far. Hun kom hertil da hun var syv år. Faren døde året efter. Moren og søstrene giver hende skylden, for det var hende, han misbrugte og ikke dem. De har altså et meget alternativt syn på sex. Og hun har selv samme syn på sin far. Hun synes, han var fantastisk, selv om han misbrugte hende.

- Hun har været her i fire år nu og udvikler sig nu til en ung dame. Men hun kan ikke forholde sig normalt til det modsatte køn og løber konstant efter rengøringsfolkene. Sidste gang hun var hjemme på ferie, løb hun hjemmefra og kom i lag med mænd, som bedøvede hende med stoffer og efterlod hende i rendestenen. Nogen fandt hende om natten, ringede og bad os om at hente hende.

Medarbejdere følger børnene tæt

Hvad kan Jerusalem Hill stille op over for børn, der har så alvorlige sår på sjælen?

- Vi arbejder med dybdegående terapi, og børnene er her i mindst fire år, forklarer Shira Skolnik. - Vi modtager børnene fra de sociale myndigheder, efter at de er opgivet af plejefamilier og andre institutioner. Børnene er på børnehjemmet uden for byen fra de er 7 til 11 år. En fjerdedel fortsætter her på ungdomsinstitutionen til de er 14, og nogle til de fylder 18. Efter intensiv behandling sluses de tilbage til samfundet.

Jerusalem Hill udmærker sig ved, at der er mange medarbejdere til at tage sig af de unge: pædagoger, lærere, en socialrådgiver, en psykolog, en koordinator og en del, der aftjener deres værnepligt på stedet. I øjeblikket bor omkring 25 unge på hjemmet.

- Vi kan derfor følge børnene individuelt. Og alle medarbejdere forpligter sig til at være her i minimum fire år, forklarer Shira Skolnik.

Plejefamilie gav op

Børnene og de unge har først og fremmest brug for voksne, som de kan være trygge ved.

- En bror og en søster blev forladt af deres mor. Han var fire og hun var to år, da man fandt drengen på gaden i færd med at lede efter mad til dem begge. Og moren har ikke villet have noget med dem at gøre siden. De sociale myndigheder prøvede at få dem bortadopteret, men ingen ville have dem, for de var hverken pottetrænet eller opdraget på anden måde. En familie tog dem ind men leverede dem tilbage og sagde: ”Vi vil ikke have dem!” Så de kom til os og har været her lige siden. De er vidunderlige børn og er begge meget smukke. Og desværre for dem, vil de ikke forlade institutionen, før de er voksne, for de har ingen at vende sig til. Så vi har praktisk talt opfostret dem begge to. I dag er de hhv. 14 og 12 år.

 

Og I tager både jødiske og arabiske børn?

- Ja, naturligvis. De sociale myndigheder henviser børnene til os efter behov, ikke efter oprindelse. Så vi har både jødiske og arabiske børn og unge her. Vi tager dem ind, fordi de har brug for vores dybdeterapi.

Tilbage til samfundet

Hvordan vil disse børn nogensinde lære at leve et normalt liv?

- For det første modtager børnene terapi både enkeltvis og i grupper. Hvert barn modtager mindst tre timers terapi om ugen i fire år. Og de kommer sig lidt efter lidt. Først – når de kommer ind fra gaden eller efter overgreb i hjemmet – giver vi dem et knus. Vi beskytter dem og viser al den omsorg, forståelse og støtte, som vort personale kan give dem. Når de når 12-årsalderen fører vi dem langsomt tilbage i samfundet. Her får de også særlig terapi i forbindelse med hestetræning eller hundetræning. De lytter til musik og danser sammen med andre unge på deres egen alder.

Menneskesky og skizofren

Kan du se forandring i dem?

- Ja, jeg kan se børnene udvikle sig, fordi jeg kun kommer her en gang imellem. En pige kom her som 11-årig. Hun havde været indlagt på psykiatriske hospitaler næsten hele hendes liv og var bange for stort set alt. De sidste to år havde hun bedt om at være i isolation, for hun var simpelthen så bange for verden udenfor. Hun var så bange, at hun nægtede at være tæt på andre mennesker. Da hun først kom til os, måtte hun mandsopdækkes hele tiden, for hun ville ikke opholde sig med de andre i spisestuen. Når hun så nogen komme gående i haven, ville hun skynde sig at gå en anden vej. Og nu – et år senere – deltog hun på vores lejr og optrådte på en scene foran alle de andre, og der var flere end 100 børn. På bare ét år! Og det er især bemærkelsesværdigt, fordi hun er den eneste af vores børn, der er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Normalt diagnosticerer man ikke børn så tidligt. Men hun havde fået diagnosen skizofreni.

Slog knytnæve gennem muren

Er der også forandringer i drengenes temperamentsfulde og voldelige adfærd?

- Ja, de lærer at kontrollere deres vrede og få udløb på andre måder. Sidste år afsluttede en dreng behandlingen. Han havde slået sin næve gennem væggen på sit værelse, men da han var færdig med behandlingen holdt han en tale, hvor han sagde: ”Jeg har lavet meget ballade, men nu har jeg lært at håndtere mine følelser. Nu kan jeg møde verden, og når jeg er færdig med min værnepligt, vil jeg komme tilbage hertil som rådgiver”. I år har vi faktisk fået en med i bestyrelsen, som er tidligere klient her på stedet.

- De er meget stolte af at have gennemført forløbet her. Jeg får tit besøg af voksne, som boede på institutionen for 10-20 år siden, og de vil vise, hvad de laver: ”Nu er jeg forretningsmand”, eller ”Nu har jeg fire børn og de har alle en grad fra universitetet”. De er måske ikke stolte af at have været her – for det er stadig stigmatiserende at have været på en institution – men de er stolte over det, de har opnået, fordi de fik hjælp her. Vi har en succesrate på 70 procent.

Tæt samarbejde med familierne

En af årsagerne er, at Jerusalem Hill arbejder tæt sammen med de unges familier.

- Selv om vi er en institution for unge, mener vi, at familierne er den vigtigste komponent. Socialrådgiverens opgave er at arbejde med familierne. Familierne kommer på centret en gang om ugen og får en opringning to gange ugentligt. Vi har forældrene i terapi, så de kan have et normalt forhold til deres barn.

Medarbejderne er under stort pres. Derfor er det vigtigt, at de rådgives og efteruddannes løbende.

- Hver medarbejder er involveret i en eller anden form for rådgivningssamtale tre-fire gange om ugen. Det er med til at fastholde dem. Medarbejderne arbejder her gennemsnitligt i 10 år. Og vi har nogle, som har været her 20, 25 og helt op til 35 år. De bliver bare ved, selv om det er et meget vanskeligt arbejde, slutter Shira Skolnik stolt.

Svend Løbner er freelance journalist og skriver bl.a. for en del hjælpeorganisationer.

Danskere støtter et center i Israel, der hjælper Holocaustoverlevende til at fortælle deres grufulde historier om flugt fra nazisterne under Anden Verdenskrig.

Af Svend Løbner i Israel

Det bankede hårdt på døren til en lejlighed i Budapest, hvor Mira og andre unge fra den zionistiske ungdomsbevægelse gemte sig. Forinden havde udlejeren fanget en politibetjent på gaden og peget op mod lejligheden. Den unge pige flygtede ud gennem badeværelsesvinduet, og de andre unge fulgte med og løb i hver sin retning til et skjulested i skoven, en bunker, hvor Mira fremstillede falske identitetspapirer til flygtende jøder.

I 1943 var jøder jaget vildt, og ungarske myndigheder samarbejdede med tyske nazister om at udrydde dem. Mira var heldig at befinde sig udenfor byens jødiske kvarter, da myndighederne forseglede det og dannede den ghetto, der skulle forarme den jødiske befolkning og sende de overlevende med godstog til koncentrationslejre i Nazityskland.

Minder og følelser

Mira nærmer sig de 90 år og fortæller sin historie roligt og intenst. Ind imellem kniber hun en tåre. Hun kan især huske synet, da flygtende jøder ankom til byen fra andre lande, sultne og forkomne.

- Mange søgte tilflugt i synagogen, og midt i menneskemylderet så jeg en ung pige med sin lillesøster i hånden. De så helt fortabte ud. Jeg fandt senere ud af, at de var flygtet til fods hele vejen fra Warzawa til Budapest!

Mira har lært at sætte ord på sine minder og lade følelserne få luft. Socialt fællesskab og individuel terapi på AMCHA center for Holocaustoverlevende i Israel har åbnet hende så meget, at hun kan stille op til interview.

Men sådan har det ikke altid været. Fra hun ankom på ladet af en lastbil til det daværende Palæstina i oktober 1944, til hun fik kontakt med AMCHA, fortalte hun ikke om sine oplevelser til nogen. Tiden gik med hårdt arbejde og kamp for at forsvare markerne i kibbutzen.

Tavshedskoden

- Én ting er meget vigtig for Holocaustoverlevende, og den har endda et navn: Tavshedskoden. Man taler ikke om, hvad der er sket, fortæller Marga Janukovitch, der leder AMCHA i byen Netanya ved Middelhavet. Margas mor måtte selv flygte fra nazisterne i Rumænien. Hun slap ud af sin husarrest efter at have bestukket en soldat fra det berygtede SS korps.

Marga fortsætter:

- Da de overlevende ankom til Israel som unge, havde de meget travlt med at etablere familier, bygge huse og forsvare sig. Dengang kunne de holde minderne inde i ”en kuffert” og forsøge at lukke og låse den. Men kufferten kunne ikke lukkes helt. Der var stadig en åben sprække, og efterhånden som de blev ældre, og mostandskraften blev svagere, begyndte disse kufferter at springe op. De sprang op - helt ukontrolleret - med minder, følelser, smerter og forfærdelige hallucinationer. I såkaldte flashbacks så de sig selv i koncentrationslejren og kunne endda høre soldaternes ordrer og fangernes skrig.

Dansk hjælp til udvidelse

Men på AMCHA får de hjælp til at bearbejde deres traumer. Som Marga Janukovitch udtrykker det:

- Før fyldte minderne fra Holocaust hele deres sind. Gennem terapien får oplevelserne deres rette proportioner. De overlevende indser, at de havde et liv før Holocaust, og de har et liv efter. Og det liv skal de nu nyde sammen med deres børn og børnebørn.

AMCHA betyder ”dit folk” på yiddish og er det kodeord, de flygtende jøder brugte i skovene, når de skulle finde hinanden. Ikke andre end jøder kan udtale ordet korrekt. Det fortæller Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen, der støtter centret gennem Palma Foundation.

- Marga havde tre gange læst vores bog ”Miracles in our lives” (Mirakler i vores liv) og inviterede os til centret for at vi kunne fortælle vores historie – og det kunne vi ikke sige nej til, fortæller Anne-Lise Løbner-Madsen. – Men da vi kom ind i centret, sad de Holocaustoverlevende tæt fra væg til væg i lokalet – og vi fik senere at vide, at centret havde flere hundrede på venteliste, fordi der ikke var plads. Derfor besluttede vi at støtte både udvidelse og udsmykning af lokalerne og indrettede flere kontorer, så der blev plads til flere konsultationer.

Et liv efter Holocaust

AMCHA er nu vokset til tre centre og har kontorer i 18 byer over hele Israel. I Netanya kommer omkring 400 Holocaustoverlevende hver uge. Nogle til en ældreklub med andre overlevende, andre til individuel terapi, og atter andre til begge dele. AMCHA’s unikke terapiforløb har vundet anerkendelse hos sundhedsmyndighederne, og centrets psykologer holder ofte foredrag på landets skoler.

- Formålet med den særlige behandling er at hjælpe personen til at se hele sit liv i sammenhæng, fortæller Marga Janukovitch. - Holocaust var så stort et chok for dem, at det næsten fylder det hele. Men ved at gennemgå deres historie i detaljer hjælper vi dem til at sætte de forfærdelige oplevelser i perspektiv, så de ikke er definerende for deres liv længere. Holocaust er stadig en del af personens liv, men kun en del af det, ikke det hele. Når en person lærer at sætte pris på hele sit liv og ikke kun fokuserer på de dårlige minder, kan vedkommende begynde at fungere normalt. 

Får tilliden tilbage

Holocaustoverlevende bærer på forfærdelige minder, men de har også problemer, der stikker dybere, fortæller Marga Janukovitch.

- De har mistet fremtidshåbet, tilliden til andre mennesker, evnen til at elske. For under Holocaust kunne de ikke se sig ud af deres situation. Et af nazisternes store mål var at ”dehumanisere” dem, og sige, at jøderne ikke er rigtige mennesker. Så de fjernede alle menneskelige symboler fra jøderne, tøj, smykker og andre personlige ejendele og ragede endda deres hår af. De, der overlevede, havde ikke længere disse symboler, og mange tror derfor ikke, at de fortjener dem og har de fine menneskelige egenskaber, der er forbundet med dem. Vi skal derfor hjælpe dem til at erobre disse egenskaber igen, evnen til at elske, evnen til medfølelse, og evnen til at se en fremtid foran sig.

Hvordan gør I det?

- Når personen begynder at stole på sin terapeut, erfarer han, hvordan det forløser og forandrer hans egen adfærd, så kærlighed begynder at flyde indefra. Det tager flere års terapi at nå dertil.

Strået knækker kamelens ryg

- Det er ofte i de nære familierelationer, problemerne kommer op til overfladen. Vi kalder det ”strået, der brækker kamelens ryg”. En person kunne ikke holde sine børnebørn ud, han kunne ikke være sammen med dem og lytte til dem. Da blev han klar over, at noget var rav ruskende galt, og at det måske stammede fra hans fortid. Derfor opsøgte han os.

- De Holocaustoverlevende føler, at det er som at komme hjem at deltage i AMCHA’s ældreklub. Mange har gennemgået forfærdelige ting, men i klubben ved de, at de andre har gennemgået noget lignende. Her bliver de forstået. De behøver hverken at forstille sig eller forklare sig.

Der er bestemt ikke noget forstillet over Mira, når hun fortæller sin historie om flugten fra nazisterne i Budapest.

Mira var kun 15 år, da hun tilsluttede sig den zionistiske ungdomsbevægelse. Hendes familie ejede en restaurant i Budapest. Fordi der altid gik mange mennesker gennem restauranten, kunne Mira og hendes mor skjule nogle af de flygtende jøder i deres hus - indtil de kunne videretransportere dem til den skjulte bunker ude i skoven.

Ekspert i falskneri

Det var i 1942-43, midt under Anden Verdenskrig. Tyskerne ankom først til Ungarn i marts 1944, men antisemitismen havde allerede holdt sit indtog i landet. Myndighederne beordrede den jødiske restaurant lukket og inddrog moderens udskænkningstilladelse.

- Men min mor havde gode forbindelser. Hun kunne købe varer, der ellers var rationerede, fx brød, mælk og kød, og disse varer kunne jeg så transportere til en bunker i skoven, hvor vi skjulte de jødiske flygtninge, fortæller Mira, der som ung zionist var gået under jorden og skjulte sig i en lejlighed udenfor det jødiske kvarter – indtil hun måtte flygte ud i skoven omkring byen.

Ligesom sin mor havde hun gode forbindelser og kunne skaffe falske dokumenter til de jødiske flygtninge. Papirerne foregav, at de var ungarske kristne i Budapest. På den måde kunne de bevæge sig frit og flygte videre. Miras mor fik lavet et dokument, flyttede til en anden by og udgav sig som kristen. Mira havde en søster, der også fik papirer og ophold på landet mod en klækkelig betaling til en ungarsk bonde.

Konstant frygt

- Jeg var i konstant frygt for mit liv, fortæller Mira, der nu overnattede i skovene og var nødt til at bevæge sig rundt og lave noget hele dagen.

En dag, da hun steg på sporvognen i Budapest, stod hun pludselig ansigt til ansigt med en servitrice fra moderens restaurant, som de havde fyret for hendes antisemitiske holdninger. Mira hoppede af sporvognen i en fart, inden servitricen nåede at råbe efter politiet.

Mens Mira levede i skoven, fik hun lungebetændelse, og hendes venner sendte hende af sted med en gruppe på 14 børn og teenagere. De sprang alle på et godstog, men da de kom til et checkpoint, blev kun ni af deres identitetspapirer godkendt.

- Fem børn og unge forsvandt, og jeg så dem aldrig mere. Nazisterne tog dem, fortæller Mira og må igen knibe en tåre. - Fordi de unge blev nervøse, opdagede militæret, at deres papirer var falske og sendte børnene videre til nazisterne.

Mira og resten af børnene og de unge rejste videre og krydsede grænsen til Rumænien til fods midt om natten. Hun ankom til Rumænien, netop som nazisterne flygtede ud af landet, fordi det nu blev indtaget af russerne.

Farefuld færd

Mira lavede nu rumænske identitetspapirer til sig selv og sine ledsagere og flygtede videre til den rumænske grænse, hvor de kunne komme med en fiskerbåd til Tyrkiet.

- Vi havde mad og vand til de seks timer, vi regnede med, rejsen ville vare – men først efter 64 timer landede vi i Tyrkiet, sultne og forfrosne, fortæller Mira.

Bådens motor brød sammen igen og igen, og hun mistænker, at den var saboteret. Båden før dem blev skudt i sænk, og kun to af flygtningene overlevede.

Mira ankom til Israel i 1944, mens det stadig var regeret af englænderne og blev kaldt Palæstina. Hun ankom på ladet af en lastbil sammen med andre jødiske flygtninge til byen Ashkalon uden en øre på lommen.

- Men jeg havde overlevet Holocaust, fortæller hun stolt.

Mira fik først arbejde som barnepige for en familie i Tel Aviv. Kort efter mødte hun sin kommende mand. Sammen flyttede de til en kibbutz. Hun gravede de voldsomme minder ned i sin ”kuffert” – indtil den sprang op af sig selv, og hun heldigvis kunne få hjælp hos AMCHA.

Svend Løbner er freelance journalist og skriver for en række hjælpeorganisationer.

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen er tilsammen 160 år i år – men kan ikke holde op med at hjælpe udsatte børn i Israel. Det begyndte med krigsramte børn i Uganda…

Af Svend Løbner

En gang missionær, altid missionær. Den vending passer perfekt til Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen, der i år tilsammen fylder 160 år. Anne-Lise er 78 og Peter 82, men alder er ingen hindring for at fortsætte i det kald, der begyndte med et kort bibelskoleophold for 52 år siden.

De rejste til Tanzania, fortsatte i Kenya, tog en afstikker til projekter i Nepal, Tibet, Japan og andre lande, inden de ”landende” i Israel, hvor de har fuldt op med socialt arbejde blandt udsatte og traumatiserede børn, samt ældre, der stadig er mærket efter Holocaust. Parret arbejder tæt sammen med Bibelselskabet og har bl.a. været med til at finansiere en ny-hebraisk oversættelse af Bibelen med krydshenvisninger mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. En guldgrube for messianske jøder, der netop vil påvise, at Jesus er jødernes ventede Messias. 

Bliver ved og ved

Hvordan kan de blive ved? 160 år er da noget af en alder…

- Så længe der er opgaver, der skal løses, bliver vi ved, siger Peter Løbner-Madsen.

- Og lige så længe jeg har en bog i tankerne, bliver jeg ved med at skrive, supplerer Anne-Lise, der nu har over 20 bøger bag sig.

Hvorfor de lige nu befinder sig i Israel store dele af året, har mest med børn at gøre. Mange børn. De har ikke tal på, hvor mange psykisk syge, traumatiserede eller bare understimulerede børn, de har været med til at hjælpe gennem børnehjem, hospitaler og – ikke mindst - dyrehaver. Det er over 1000…

Hørte Guds stemme

Mens de var i Kenya, hørte Peter pludselig en nat en tydelig stemme sige: ”For Gud og for Israel”. Han vågnede med et sæt og så sig om i værelset: Hvem sagde noget? Men Anne-Lise lå blot og sov. Da oplevelsen gentog sig, var han klar over, at stemmen var Guds. Og parret begyndte at undersøge, hvad de kunne gøre for Israel.

Det skulle vise sig at ligge lige til højrebenet.

- Det begyndte i Uganda omkring 1990, da vi så de forfærdeligt medtagne børn uden arme og ben efter endnu en krigen, hvor forskellige stammer slog hinanden ihjel, brændte huse og lærte små drenge at skyde. Mange fædre var døde og mødrene sad ynkelige tilbage. ”Da oplevede vi, at Gud sagde: ”I har nu ti børn, som kan klare sig selv - inklusive svigerbørn og børnebørn. Jeg vil nu give jer alle de børn, I vil have, børn, som I kan være gode ved og hjælpe,” fortæller Anne-Lise, og Peter fortsætter:

- Vi måtte bare gøre noget og blev enige om at starte et børnehjem med 30 sovepladser. Men hvordan skulle vi dog betale alt det, tænkte vi, men fik så for os at lave vores eget forlag og lade alt overskud gå til mission.”

Mirakler i mit liv

- Da var jeg begyndt at skrive bogen ”Mirakler i mit liv”. Den blev genoptrykt tre gange, og vi fik et stort overskud ved salget af bøgerne, så vi kunne bygge børnehjemmet i Uganda, fortæller Anne-Lise glad.

Bogen betalte bygningerne. Selve driften kørte på et minimum:

- Vi fik enkerne til at passe børnene. Nogle af enkerne var børnenes mødre, andre børn havde mistet begge deres forældre i krigen, fortæller Peter og fortsætter:

- Nogle af mødrene var handikappede og havde fx mistet benene under krigen og kørte på små hjemmelavede slæder. De mødre, der var raske, tog sig af dem, der var mindre raske. På den måde skulle der ikke ansættes medarbejdere. Vi gav bare penge til mad, el og vand. I dag er børnene for længst voksne, og bygningerne bruges nu som kostskole i tilknytning til kirken på stedet.

Legestativer gjorde underværker

Siden da har Anne-Lise og Peter været fuldt engagerede med at hjælpe børn – alle steder, hvor de kom hen:

- Da vi senere flyttede til Nairobi i Kenya, fik vi bygget huse til gadebørnene der. Da vi i 1992 begyndte at arbejde i Israel nogle måneder om året, spurgte vi Gud i vore bønner: ”Hvilke kærlighedsgerninger skal vi gøre her?” Når vi kommer ind et sted, kan vi med det samme se, hvad de mangler, fortæller Anne-Lise.

- Vi kom ind på et børnehjem i Etanim nær Jerusalem og så, at de ikke havde lagner på sengene, og de havde kun ét håndklæde til fælles på en stue, og børnene havde ikke ret meget legetøj.

I Israel støtter staten firs procent af børnehjemmenes drift, så børnehjemmene har ikke råd til det lille ekstra, som gør det hyggeligt og dejligt for børnene. 

- Så spurgte vi lederen: Hvad ønsker du dig allermest? Han svarede: ”Legestativer ude i haven. Vi har børn, der ikke siger noget, de græder ikke, griner ikke, de er ikke med i livet. Jeg forestiller mig, de vil give lyd fra sig, hvis de kommer op i et legestativ!”

- Vi samlede gennem vort nyhedsblad hurtigt ind til lagner, håndklæder, legetøj og legestativer. Legestativerne har de endnu, smiler Peter.

- Og med det samme børnene kom op på legestativerne, begyndte de at råbe og skrige og var så glade. Det var starten, fortsætter Anne-Lise.

Én dyrehave blev til 100

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen har ikke selv banket dørene ind nogen steder. Når de var færdige med et projekt, lå et andet ”lige for fødderne af os”, fortæller Anne-Lise.

- Vi blev inviteret af en psykiatrisk overlæge, Sarah Spitzer, i hvis hospital de syge børn var henvist til en kælder – igen uden legetøj og anden stimulering. Også her var børnene stumme af traumer, men Sarah og hendes medarbejder, Inga, havde en idé om, at hvis de havde kæledyr, ville de måske begynde at tale. Så her byggede vi en lille dyrehave med ænder, kaniner, geder osv. Og til dem begyndte børnene at tale. Efter et år fik de det meget bedre og gik ned i medicinforbrug. Læger valfartede til hospitalet for at studere denne alternative behandlingsform, og i dag er over 100 lignende dyrehaver etableret ved hospitaler rundt omkring i Israel. Også blandt arabere.

Idéen med dyrehaver lukkede op for hjælp til flere børn.

- Vi blev kontaktet af lederen for et børnehjem i Jerusalem som sagde: ”Vi har 90 drenge, og vi kan ikke styre dem. De sidder på tagene og råber og skriger og vil ikke snakke med de voksne. De er aggressive og vil ikke gå i skole. Kan I ikke komme, måske kan en dyrehave hjælpe dem?”

Kaniner med i skole

- Da vi kom derud, fik vi en klump i halsen over at se alle de drenge. Der var ikke noget at betænke sig på. I dag har de bygget en stor dyrehave med æsler, geder, kaniner, får og små kæledyr. Der gik omkring et år, så var børnene glade og mere harmoniske.

Børnehjemmet har en skole, og nu ville børnene gerne i skole - bare de måtte få en kanin med!

- Skolelærerne protesterede, men vi foreslog dem at bygge et lille skolelokale nede i selve dyrehaven, hvor de mest medtagne børn kunne få undervisning. Så kunne de tage kaniner med ind og lege med dem, mens de fik undervisning. Bagefter sagde lærerne: ”Det er det bedste, I har lavet endnu. Det virker bare. Når dyrene er med i klasseværelset, vil børnene pludselig godt skrive på computer, fortælle, hvad de har oplevet osv. ”

Børnene lavede selv et skilt, som de satte op ved dyrehavens indgang, hvor der står: ”Hvis du vil ind her, skal du være god ved dyrene, give dem mad og behandle dem, ligesom du selv vil behandles”.

Gav deres lejlighed til børnehjem

- Lige så snart vi er færdige med ét projekt, ligger der et andet parat. Og hver gang vi fortæller om det, kommer der penge ind til det. Vi har aldrig tigget, men blot fortalt om projekterne, fortæller Anne-Lise og Peter om hemmeligheden bag de mange projekter.

Siden har de haft mange børn under deres vinger. Et af projekterne er SACH (Save a Child’s Heart), hvor børn fra hele verden med hjertesygdomme opereres på et hospital tæt ved Tel Aviv.

- Her har vi været med til at etablere et lille børnehjem, hvor børnenes forældre kan være, mens børnene bliver opereret. Her bliver børnene også rehabiliteret efter operationen, fortæller Peter.

Det førnævnte børnehjem i Jerusalem stod pludselig uden lokaler, da de blev opsagt af ejerne. Så her sørgede parret for indskud til en helt ny bygning i Abu Gosh udenfor Jerusalem. Det gjorde de ved at give børnehjemmet deres lejlighed, og da børnehjemmet solgte lejligheden, var den pludselig blevet dobbelt så meget værd, fordi en jernbane nu løb gennem byen.  Prisen for lejligheden blev udbetaling til huset, som nu hedder Denmark House.

Fortæller gerne om Jesus

Overalt, hvor Anne-Lise og Peter kommer frem, fortæller de glad og gerne om deres tro på Jesus som Messias, når de bliver spurgt, hvad der driver dem. Det fører ofte til lange samtaler, og senest har de fået flere forespørgsler om at udgive bogen ”Mirakler i vore liv” på hebraisk. Den er allerede udkommet på engelsk, og nu har den pensionerede børnehjemsleder i Denmark House oversat den til hebraisk. Den er i øjeblikket ved at blive gjort klar til tryk.

En gang missionær, altid missionær. Alder er ingen hindring, og Anne Lise og Peter Løbner-Madsen står trods deres høje alder klar, så længe der er opgaver at løse og udsatte mennesker at hjælpe. Og det er et mirakel i sig selv.